Bornholmsk whisky-opfindelse er en international succes

11. SEP 2016 • 06:35 • AF ELISABETH KROGH

Bornholmsk whisky-opfindelse er en international succes

Et telefonopkald fra verdens næststørste whisky-firma Ballantine's er ikke det, man normalt sidder og forventer i Torvegade i Nexø.

Men det er lige præcis, hvad Elsa Frederiksen og Henrik Hansen fra Hit’en i Nexø har oplevet.

Gennem et underleverandørfirma ringede whisky-producenten til de to bornholmere, fordi Henrik Hansen har opfundet et værktøj, der får whisky til at smage bedre. Sin opfindelse kalder han Whisky Key.

Efter flere måneders forhandlinger bestilte Ballantine’s 6.900 styk Whisky Keys, og nu er whiskyproducenten lige vendt tilbage og har bestilt endnu 9.500.

– De skal bruge dem til at markedsføre en ny whisky, de snart kommer med, fortæller Henrik Hansen, der ikke lægger skjul på, at to ordrer i denne størrelse vækker glæde i Torvegade i Nexø.

– Vi åbnede champagne, da kontrakten var underskrevet, fortæller Elsa Frederiksen.

Glæden var ikke mindst stor, fordi opfindelsen faktisk ikke er ny. Henrik Hansen og Elsa Frederiksen har arbejdet med deres iværksætter-idé i flere år, inden de nu får en gennembrud.

– Jeg fik ideen for ti år siden og for fem år siden, begyndte vi at producere den, fortæller Henrik Hansen.

SENESTE NYHEDER

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. NOV 2018 • 10:32 FOR ABONNENTER

Baskos ejer: Jeg sagsøger politiet

15. NOV 2018 • 08:12

Der graves færdigt på Vesterbro

15. NOV 2018 • 06:46 FOR ABONNENTER

Penge til nye døre og vinduer i Aarsdale

14. NOV 2018 • 22:15 FOR ABONNENTER

"Mundert" gensyn med Ruben Søltoft i Musikhuzet

Mest læste