16. MAR 2016 • 15:58LÆSERBREVE • AF SIMONE DAHL, RØNNE

Opråb

Da jeg var 11 år, fik jeg for første gang kendskab til anoreksien. Mine tanker var konstant centreret om kalorier; hvor mange kalorier jeg havde spist, og hvor mange kalorier der var tilbage til resten af dagen og inden sommeren var ovre, havde jeg tabt mig mange kilo. En dag et halvt år efter hev min mor mig med til lægen og konfronterede ham med mit problem. Jeg husker lægens ord så tydeligt: ”Det lyder ikke så seriøst, og hun vejer for meget til at have anoreksi. Hun skal have en BMI på under 15, for at jeg kan give hende diagnosen.” Den sætning kørte efterfølgende på repeat i mit hoved. Det næste halve år gik min familie rundt med en konstant angst for at miste mig.

Ifølge ’reglen’ skal patienten have en BMI under 15 for at kunne få tildelt diagnosen anoreksi. Min hensigt med dette opslag er at antyde at en spiseforstyrrelse ikke kommer an på ens vægt. En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse.

Da min mor sommeren efter igen tvang mig med til lægen, havde jeg en BMI på 11. Lægens ord lød, at jeg skulle indlægges med det samme i frygt for, at jeg inden for et par dage ville dø af både undervægt og dehydrering.

Det gør mig vred, at vores system er sat således sammen, at vi kun kan få hjælp, når vi er på dødens dørtrin. Hvis jeg havde fået hjælp første gang, vi kom, havde jeg måske ikke endt helt derude, hvor jeg gjorde. Jeg tror ikke, at jeg står alene i min holdning om, at vi lever i et sygt samfund.



SENESTE NYHEDER

23. APR 2017 • 13:10
Pengene er hjemme til Arnes Hytte
23. APR 2017 • 10:12
Café på havnen skal udvides
23. APR 2017 • 09:30
Udstilling kan ses i dag
23. APR 2017 • 07:18
Brugsen skal have gratis wifi
22. APR 2017 • 17:20
Frank Mikkelsen vandt tre sejre
22. APR 2017 • 15:22
Svanekegaarden aflyser

22. APR 2017 • 17:20

Frank Mikkelsen vandt tre sejre

Med lørdagens tre flotte sejre må man sige at Frank Mikkelsen for alvor er

Mest læste