6. FEB 2016 • 10:00SYNSPUNKT • AF SVEN MORTENSEN BIRKEVEJ 6 VÆRLØSE

Men udenrigsministeriet vidste noget

Jeg læste med stor interesse artiklen ”Måske derfor, at regeringen intet gjorde” i Bornholms Tidendes den 27. januar 2016, om hvordan Radioavisen afviste at bringe nyt om de russiske bomber den 7. maj 1945.

Jeg læste med stor interesse artiklen ”Måske derfor, at regeringen intet gjorde” i Bornholms Tidendes den 27. januar 2016, om hvordan Radioavisen afviste at bringe nyt om de russiske bomber den 7. maj 1945. I artiklen beretter Rut Andersen-Høyer, at redaktørerne af radioavisen ikke ville forstyrre festen i resten af Danmark med kedelig information om et bombardement i Udkantsdanmark, mens fhv. redaktør Thomas Jensen er af den mening, at den manglende omtale skyldtes, at myndigheder og politikere i København ”ikke vidste noget som helst”.

Man kan godt give Thomas Jensen ret i at, det kan være svært at finde ud, hvad politikerne faktisk vidste, eller om det russiske bombardement af Rønne og Nexø var noget, de ikke ønskede at vide noget om. Men hvis man rekonstruerer bare noget af informationsstrømmen mellem Rønne og København den 7. og 8. maj 1945, kan der ikke være tvivl om at udenrigsministeriet i København vidste besked, men hvor mange politikere ministeriet så informerede står ikke helt klart.
Informationsstrømmen fra Rønne til København den 7. og 8. maj 1945 startede om eftermiddagen, afdelingschef Hvass, udenrigsministeriet skriver i et notat fra den 7. maj 1945 ”kl. 15.40 meddelte direktøren, at han fra amtmanden på Bornholm havde modtaget underretning om, at Nexø og Rønne var blevet bombarderet fra luften, og at der var mange dræbte og sårede. Man var af den opfattelse, at det var russiske maskiner”. Hvass skriver ligeledes i notatet, at han tager til hotel d’Angleterre for at informere general Dewing, og overværer at generalen beder sine officerer undersøge om det er muligt at sende en eller flere officerer til Bornholm, når han fået ”go” fra hovedkvarteret SHAEF.

Den 7. maj 1945 kl. 17.15 sender amtmand Stemann et telegram der beskriver skaderne ved luftangrebet på Rønne og Nexø, telegrammet modtages af udenrigsministeriets sekretærvagt.

Amtsrådsmedlem Jens Holm, medlem af Frihedsrådets lokalkomite (telefon Rønne 117), ringer til udenrigsministeriet kl. 21.20 for at informere om at der er nedkastet maskinskrevne sedler der kræver tysk kapitulation, og Holm beder udenrigsministeriet om at gribe ind. Holm ringer igen kl. 23.00 for at informere om at den tyske ø-kommandant ikke vil foretage sige noget. Amtmand Stemann følger op på sit telegram tidligere på dagen, da han ringer til udenrigsministeriets sekretærvagt Troels Oldenburg kl. 22.50 for at informere ministeriet om tyskerne vil forsvare Bornholm, og forhindre at russerne kommer til øen før englænderne.

Den 8. maj 1944 kl. 0.30 ringede Statens civile luftværn til udenrigsministeriets sekretærvagt, for at informere om at luftværnet på Bornholm overvejede at evakuere Rønne. Luftværnsinspektør Schrøder beder udenrigsministeriet om at kontakte general Dewing for høre hans vurdering om russerne vil bombe Bornholm igen. Udenrigsministeriets direktør mener det er for sent (klokken er over 01.00) at kontakte general Dewing, og at udenrigsministeriet ikke kunne gøre mere.

Der var en politiker som må have vidst noget, den danske gesandt i Stockholm J.C.W Kruse bliver kontaktet af den nye udenrigsminister Christmas Møller den 7. maj 1945 kl. 23.30, ministeren bad gesandten om ”ad de veje, som jeg måtte mene mest egnede – så snart som muligt at gribe ind for at undgå luftbombardementer og forklare, at tyskerne – også på Bornholm – ved kapitulationen havde overgivet sig til englænderne”.

Det punkterer så myten om at Christmas Møller ikke gjorde noget for at forhindre yderligere bombardementer af Rønne og Nexø.
Konklusionen på derfor være at myndighederne i København vidste besked om hvad der foregik på Bornholm, men der var måske en politisk interesse for at nedtone begivenhederne, for ikke støde en allieret.

Russernes interesse for Bornholm kan ses i den kontekst, at øen var et transit punkt i den store evakuering fra øst mod som den tyske flåde gennemførte helt frem til den 9. maj 1945, og hvor ca. 2 millioner tyske soldater og civile blev evakueret. At der blev bombet før en landgangsoperation som den i Rønne den 9. maj 1945 var en standard procedure for russiske enheder på østfronten.


SENESTE SYNSPUNKT

18. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære Bjørn
17. MAR 2016 • 15:37SYNSPUNKT
Løgnen om kontanthjælpen
16. MAR 2016 • 16:00SYNSPUNKT
Realisme eller luftkasteller
14. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Tak til Mr. BornPass
12. MAR 2016 • 10:00SYNSPUNKT
Flyt nu den skulptur
10. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
EU og migrantkrisen
4. MAR 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Det bornholmske skolevæsen
24. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ræven efter hønen
23. FEB 2016 • 15:05SYNSPUNKT
Sælen på sin sten
22. FEB 2016 • 15:11SYNSPUNKT
De ekstreme
18. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Kære mor
10. FEB 2016 • 15:00SYNSPUNKT
Ynkelige skoleledere
17. SEP 2019 • 11:57 FOR ABONNENTER

Vandværket er færdigt

17. SEP 2019 • 09:13 FOR ABONNENTER

Ny bestyrelse har sat gang i en redningsaktion

Mest læste

15. SEP 2019 • 19:58SPORT

BHS-Almeborg tager historisk sejr

15. SEP 2019 • 13:16 FOR ABONNENTER

I dag kører han sit sidste løb

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager