Alle kan lære at synge
Maria Sita og Christina Seest. Privat foto

21. AUG 2013 • 10:00LOKAL KULTUR • AF TORBEN ØSTERGAARD

Alle kan lære at synge

Sangrummet er et nyt tiltag på Bornholm fra Christina Seest og Maria Sita, oplyser de to sangere og musikere i en pressemeddelelse, hvor de også fortæller, at deres fælles baggrund som sangere og sangundervisere er en treårig uddannelse på Complete Vocal Institute I København.

På den baggrund tilbyder de blandt andet undervisning i komplet sangteknik, improvisation, fortolkning, rytmik og swing.

- Vores ønske med Sangrummet er at tilbyde sangundervisning med mulighed for undervisning i et sammenhængende forløb, workshops, masterclasses og soloundervisning, forklarer de.

Ud over soloundervisning er det første tilbud på stammen et étårigt sangkursus, hvor deltagerne gennem seks weekendseminarer og seks enkeltaftener fordelt over 10 måneder kan udleve deres drømme.

Komplet sangteknik bygger på anatomi og fysiologi, som giver en logisk og konkret undervisning, hvor man bliver bevidst om sammenhængen mellem krop og stemme.

De to holder introduktionsmøde mandag den 26. august på Rønne Privatskole klokken 19-21, ligesom man kan læse mere på sangrummet.dk på internet.

Køb dagens avis som e-paper fra kl. 14.00 - Klik her

Hammershus Fairtrade Concert

Fotograf: Berit Hvassum
Hammershus Fairtrade Concert 2013

Se alle billeder...

Mest læste