Express 5 sejler tirsdag med 15 minutters forsinkelse, oplyser Bornholmslinjen. Færgen skulle ankomme til Rønne klokken 13.50.
Mandag-onsdag i sommerperioden er der én overfart færre end ugens fire øvrige dage. Hurtigfærgerne har derfor midt på eftermiddagen et længere ophold i havnen, som gør det muligt at indhente forsinkelser, der har ophobet sig på dagens første ture mellem Rønne og Ystad.
Forsinkelserne med Express 5 forplanter sig derfor næppe til næste afgang fra Rønne klokken 16.30.
I weekenden, hvor Bornholmslinjen ikke havde en pause til at indhente sene ankomster, blev forsinkelserne med de to hurtigfærger øget dagen igennem.