Bornholm i top 5

NOTITS | 18. MAR 2024 • 16:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
18. MAR 2024 • 16:00

De Danske Bilimportører har lanceret et forslag om at give danske elbilejere en decideret laderet. Kort fortalt skal kommuner kunne tvinges til at opsætte ladere i nærheden af elbilejere uden egen parkering og mulighed for at opsætte egen ladeboks.

I forbindelse med lanceringen offentliggør De Danske Bilimportører en oversigt over de kommuner, hvor der er henholdsvis flest og færrest offentlige ladepunkter per 1.000 familier med bil, som bor i etageejendom.

Med 164,8 offentlige ladepunkter per 1.000 familier med bil, som bor i etageejendom, placerer Bornholm sig i top 5 efter fire mindre økommuner. En del af forklaringen er, at forholdsvis mange i økommunerne bor i eget hus og dermed har mulighed for selv at opsætte en ladestander i deres indkørsel.

Til gengæld bor relativt få i etageejendomme uden egen parkering i de kommuner. Stik modsat forholder det sig i København og Frederiksbergs kommuner.