Slog bornholmsk rekord med 30 sekunder

Slog bornholmsk rekord med 30 sekunder
Fra venstre ses Filip Nielsen, Vitus Vilsholm, Tobias Ipsen og Bertram Hallberg, som satte nye bornholmsk juniorrekord. De svømmede følgende: Første tur: Filip Nielsen 2.08,73. Anden tur: Bertram Halberg 2.19,96. Tredje tur: Vitus Vilsholm 2.07,06. Fjerde tur: Tobias Ipsen 2.10,46. Privatfoto
NOTITS | SPORT | Torsdag 6. november 2025 • 13:00
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | SPORT | Torsdag 6. november 2025 • 13:00

Fire drenge fra Rønne Svømmeklub var i weekenden i Gladsaxe for at deltage i danmarksmesterskaberne for juniorer på kortbane. Her lykkedes det dem at svømme sig til bornholmsrekorden i 4*200 meter fri for junior.

Den nye bornholmsrekord blev svømmet i tiden 8 minutter og 46,21 sekunder af Filip Nielsen, Bertram Halberg, Vitus Vilsholm og Tobias Ipsen. De slog den gamle rekord med imponerende 30,50 sekunder, som var sat af Nikolaj Almborg, William Studsgaard, Malthe Berlin, og Philip Quist i Nyborg år 2017.

Den nye juniorrekord er kun 2,26 sekunder fra seniorrekorden, som er en af de ældste på Bornholm.

– Den blev sat helt tilbage i år 1983 i Gentofte, og de er opsatte på at slå den, når de næste gang får chancen, fortæller Benny Henri Nielsen, formand og chef for konkurrenceafdelingen i Rønne Svømmeklub.

Ud over den nye bornholmsrekord svømmede Tobias Ipsen 100 meter fri i tiden 58,08 sekunder, 50 meter fri i tiden 26,24 sekunder, og 50 meter fly i tiden 27,70 sekunder.

– Vi deltog ikke i en masse løb, men dem vi gjorde gav mening, og de blev svømmet i god stil med flotte personlige rekorder, fortæller Benny Henri Nielsen.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT