NB Bornholm fik point i målorgie

NB Bornholm fik point i målorgie
Nicolai Olsen (til venstre) scorede fire af de fem bornholmske mål i Valby Idrætspark. Arkivfoto
NOTITS | 29. MAR 2024 • 08:15
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS
29. MAR 2024 • 08:15

NB Bornholm fik gang i både målscoringen og pointhøsten i Københavnsserien, da de skærtorsdag spillede 5-5 (2-2) mod Fremad Valby i Valby Idrætspark.

– Det var bare ikke godt nok, at vi ikke kunne vinde, når vi scorede fem mål og var foran tre gange. Men det samme kan de jo sige i Fremad Valby. Det var en stor omgang indianerfodbold fra begge sider, konstaterede NB-holdleder Magnus Borby på vejen hjem over Sverige.

Selv om NB Bornholm var foran med både 1-0, 2-1, 3-2 og 4-3, så var det alligevel på et hængende hår, at bornholmerne fik det ene point med hjem. Udligningen til 5-5 faldt først, da der var spillet tolv minutter af den forlængede spilletid.

– Vi nåede lige at få scoret, så fløjtede dommeren kampen af, fortæller Magnus Borby.

Kampens store spiller blev som så ofte før NB Bornholm-topscorer Nicolai Olsen, der scorede fire af de fem bornholmske mål. Målet til 4-3 var et selvmål.