23 kampe uden sejr

23 kampe uden sejr
Frederik Juul Christensen spillede samtlige 90 minutter for første gang i denne sæson. Foto: FC Helsingør
NOTITS | 17. APR 2024 • 15:33
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS
17. APR 2024 • 15:33

Efter et helt års fravær på grund af en skade, han pådrog sig under træning i januar sidste år, spillede den 24-årige bornholmer Frederik Juul Christensen for første gang i år samtlige 90 minutter for FC Helsingør. I de to forrige kampe blev det kun til sammenlagt 49 minutter på banen for den længe savnede anfører og midtbanedynamo.

Selv om bundholdet FC Helsingør var foran med 2-0 efter blot 17 minutters spil i weekendens lokalopgør mod topholdet Hillerød i nedrykningsspillet i NordicBet Ligaen (1. division), så lykkedes det dog heller ikke denne gang for Helsingør-mandskabet at få alle tre point. Kampen sluttede 2-2 (2-0).

FC Helsingør har nu spillet 23 kampe i træk uden at få en eneste sejr, selv om den tidligere superligaklub indledte sæsonen med sejre over både B 93 og Næstved. Otte kampe er endt uafgjort, og med blot 14 point skal der et mirakel til for at hive FC Helsingør væk fra sidstepladsen og nedrykning til 2. division.