Mette Frederiksen stemte på en bornholmer
Foto: Jens-Erik Larsen

26. MAJ 2019 • 19:09 • AF REDAKTIONEN

Mette Frederiksen stemte på en bornholmer

Mette Frederiksen, der er formand for Socialdemokratiet, har søndag afgivet sin stemme til valget til Europa-Parlamentet.

Sedlen blev udfyldt i Hareskovhallen i Værløse, og krydset blev sat ud for partiets egen spidskandidat, den 45-årige bornholmer Jeppe Kofod, fortæller hun ifølge Ritzau.

Socialdemokratiet vil kæmpe for et styrket Europa, lyder det videre.

– Det er en urolig verden. Der er en aggressiv præsident i Rusland, og der er en præsident i USA, der i vores øjne trækker USA væk fra verdenssamfundet, siger Mette Frederiksen.

– Der er opbrud i Europa, og jeg håber på et styrket Europa, lyder det fra socialdemokraten.

Ved det seneste EU-valg i 2014 fik partiet tre mandater og blev dermed det næststørste parti.