Bornholm får sin egen holdturnering i minigolf
Foto: Berit Hvassum

20. MAR 2019 • 12:52 • AF REDAKTIONEN

Bornholm får sin egen holdturnering i minigolf

Østerlars Minigolf Klub har taget initiativ til Bornholms egen holdturnering, som kommer til at hedde Bornholmer Serien, og som vil rumme hold fra Nyker IF Minigolf og Østerlars Minigolf Klub.

Der vil blive dystet på tre forskellige underlag; eternit i Nyker, filt på Balka og mos i Østerlars, oplyser Østerlars Minigolf Klub.

Tre afdelinger vil blive spillet i foråret og tre i efteråret. Sidste spillerunde bliver den 28. september, hvor der holdes bornholmsmesterskaber i minigolf på Bornpark i Østerlars, så der denne dag spilles både individuelt og i hold. i Minigolf i BornPark, denne dag kæmpes der både på hold og individuelt.

I minigolf består et hold af fire spillere, så begge klubber stiller med flere hold.

Lokale og regionale mesterskaber er almindeligt i den danske minigolfverden, og på Bornholm er sportsgrenen i en positiv udvikling, lyder det fra minigolfspillerne.