1.000 har svaret på klyngens nye spørgeskema
Nyker. Foto: Jens-Erik Larsen

8. DEC 2018 • 18:36 • AF HOLGER LARSEN

1.000 har svaret på klyngens nye spørgeskema

– Det er virkelig imponerende, siger Lene Havtorn Larsen, konsulent for 4-Kløver-Klyngen om det foreløbige resultat af en spørgeskemaundersøgelse, der i øjeblikket er i gang.

Status er, at man er tæt på at runde 1.000 besvarelser. Borgere i Klemensker, Aarsballe, Nyker og Rø har yderligere et par uger til at komme med deres svar, idet fristen er den 20. december. Spørgeskemaet er sendt ud til godt 3.000 personer over 16 år via e-boks.

– Vi er glade for de 1.000 besvarelser. For hvornår kan man ellers komme til at spørge 1.000 bornholmere om, hvad de synes om at bo på Bornholm?