DMI forudser usædvanlig varm efterårsferie
Foto: Berit Hvassum

10. OKT 2018 • 13:04 • AF REDAKTIONEN

DMI forudser usædvanlig varm efterårsferie

Kalenderen siger oktober, og i næste uge er det efterårsferie, men det stopper ikke solen og de tocifrede varmegrader i fortsat at have godt fat i Bornholm.

Danmarks Meteorologiske Institut forudser varmt vejr i denne uge, og det vil formentlig fortsætte et stykke ind i næste uge, siger Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog hos DMI.

– Køligere luft vil presse sig på vestfra, men med Bornholms østlige placering vil det formentlig holde varmt det meste af efterårsferien, siger han.

– En uge frem kan vi forudsige vejret med en rimelig sikkerhed, men derefter bliver prognoserne selvfølgelig mere usikre, indskyder Jesper Eriksen.

Men altså: Tæt på 20 grader de kommende dage og noget, der ligner indian summer, er på vej:

– Vi er snart i midten af oktober, så det må altså betegnes som usædvanlig varmt, siger Jesper Eriksen.

Se femdøgnsprognosen fra DMI her: