Peter Madsens ubåd fundet sejlende i Køge Bugt

11. AUG 2017 • 10:46 • AF JAKOB MARSCHNER

Peter Madsens ubåd fundet sejlende i Køge Bugt

Peter Madsens forsvundne ubåd er fundet sejlende i Køge Bugt, oplyser Forsvaret klokken 10.40 på Twitter.

– Vi kan bekræfte, at ubåden er fundet, og vi har set den sejlende ved Køge Bugt. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvad der er sket, men vi har været i kontakt med Peter Madsen, der siger, at der har været tekniske problemer af en eller anden art, siger Anders Damgaard, presserådgiver i Værnsfælles Forsvarskommando, til Ekstra Bladet.

– Lige nu er det vigtigste, at han har det godt, og han kommer tilbage i god behold, siger han.

Forsvaret regner med, at ubåden er tilbage i Københavns Havn omkring klokken 11.20.

To personer var om bord på ubåden. Foruden Peter Madsen var den anden passagerer en journalist, som avisen Sydsvenskan har beskrevet som svensk.