Husker du de bilfrie søndage?

Husker du de bilfrie søndage?
Fotograf 2020: Berit Hvassum
Mandag 23. november 2020 • 19:24
Af:
redaktionen
Mandag 23. november 2020 • 19:24
TILBAGEBLIK Den 6. oktober 1973 udbrød der krig i Mellemøsten mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden. Som en konsekvens heraf besluttede OPEC-landene, at nedskære deres olieproduktion og sætte prisen op. Fra oktober til december 1973 steg prisen på en tønde råolie fra 3 til 11,65 dollars. Det fik den danske regering til at sætte spareforanstaltninger i gang for at spare på olie og energi. Statsminister Anker Jørgensen(S) gik i medierne og proklamerede bilfrie søndage, hvilket var meget upopulært hos hoteller og restauranter, temperatursænkning i alle offentlige bygninger og kun lys i hver anden gadelygte. I Rønne blev al juleudsmykning sløjfet, og butiksvinduerne henlå i halvmørke i julemåneden. Billedet er taget den 28. november 1973 på Store Torv i Rønne. På det tidspunkt var billøs søndag en realitet og kun livsnødvendig kørsel var tilladt. Kilde: Bornholm i 1970-80’erne Fotograf 1973: Algot Lindau

FÅ ABONNEMENT