LOG INDBLIV ABONNENT
Molslinjen efter kollision: Vi er meget berørt af hændelsen
Arkivfoto: Mads Westermann

10. MAJ 2019 • 12:56 • AF MIE MØLBAK

Molslinjen efter kollision: Vi er meget berørt af hændelsen

Express 1 kolliderede fredag formiddag med et skib med 12 mand om bord. En person faldt i vandet, men blev reddet op kort efter og kørt til Bornholms Hospital.

– Det er altid noget, man bliver meget berørt af, når der er den her type af hændelser. Det er vi selvfølgelig også. Vores fokus er derfor på bedste vis at assistere redningstjenesten på Bornholm, Søfartsstyrelsen og vores passagerer i den her sammenhæng, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, til Bornholms Tidende.

– Derudover er vores prioritet i øjeblikket at få fat på vores personale om bord på skibet og få dem debriefet.

Kollisionen skete omkring klokken 10.45 godt tre kilometer fra Rønne Havn, da hurtigfærgen var på vej mod Ystad.

Express 1, der deltog i redningsaktionen med en gummibåd, vendte tilbage til Rønne Havn lidt over middag.

Det er endnu uvist, hvad der var årsag til kollisionen.

Trafikforstyrrelser

Ulykken vil betyde forstyrrelser i færgetrafikken fredag, fortæller Carsten Jensen.

– Vi vil orientere de berørte passagerer løbende, når vi har mere afklaring om, hvad der skal ske rent sejladsmæssigt, siger rederiets administrerende direktør.

Den anden hurtigfærge på ruten, Max, sejler snarest muligt, oplyser Molslinjen klokken 12.38, og når den er ude af lejet, lægger Express 1 til i Rønne.

Passagerer fra Express 1 bliver tilbudt at komme med Povl Anker, som Molslinjen håber kan sættes ind omkring klokken 14.00.






SENESTE NYT

24. MAJ 2019 • 17:53 • FOR ABONNENTER

Designere: Nexø bobler og vi er en del af det

24. MAJ 2019 • 16:50 • FOR ABONNENTER

Tilbageflyttere åbner butik og café

24. MAJ 2019 • 15:23 • FOR ABONNENTER

Partier: Selvfølgelig skal Bornholm kompenseres

24. MAJ 2019 • 15:12 • FOR ABONNENTER

Stort flertal vil have staten til at punge ud til Bornholm

24. MAJ 2019 • 14:58 • FOR ABONNENTER

Udsigt til voldsom trængsel i de bornholmske alper

24. MAJ 2019 • 14:00

Dødsfald

Flere nyheder