Skyderiet blev anmeldt mandag formiddag, og anmeldelsen gik på, at der skulle være blevet skudt mod en dør.
– Mandag tager vi op til Hasle, laver undersøgelser og konstaterer, at der er skudt mod en dør. Vi finder tre projektiler, lød det fra vagthavende Peter Johansen tirsdag eftermiddag, der kunne tilføje, at ingen personer kom til skade ved hændelsen.
Nu rækker politiet ud til borgere, der kan være behjælpelige i efterforskningen.