Færdselsuheld i Nyker

NOTITS | 24. APR 2024 • 12:18
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
24. APR 2024 • 12:18

Klokken 15.16 tirsdag fik Bornholms Politi en anmeldelse om et færdselsuheld på Kirkemarksvej i Nyker, hvor to biler kolliderede.

En 46-årig kvinde fra Rutsker kom kørende ad Kirkemarksvej i sydlig retning. Da hun skulle foretage et venstresving, kolliderede hun med en anden bil, som kom kørende i samme retning og var ved at foretage en overhaling.

Den anden bil blev ført af en 43-årig kvinde fra Rønne, som blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, fordi hun overhalede en svingende bil, fortæller politiet.

Begge biler blev beskadiget ved kollisionen, men ingen personer kom til skade. heni