Clara Tauson kamp mod australier i Rom regner væk

8. MAJ 2024 • 22:21SPORT

Clara Tauson kom ikke i kamp onsdag, da regnen regerede og udskød en stor del af programmet.

Clara Tauson kom alligevel ikke i aktion i Masters 1000-turneringen Italian Open i Rom onsdag som planlagt.

Danskerens kamp mod australieren Daria Saville i første runde regnede således væk.

Oprindeligt skulle Tauson og Saville have dystet på gruset fra sen eftermiddag, men den foregående herrekamp på bane 12 blev afbrudt og forsinket på grund af regn.

Siden blev herrekampen genoptaget og afsluttet, og Tauson og Saville nåede akkurat også på banen omkring klokken 20 for at gøre klar til kamp, inden regnen igen meldte sin ankomst og udskød kampen.

Lidt efter klokken 22 blev spillet så endegyldigt aflyst, og de resterende kampe skal derfor i stedet afvikles torsdag. Det skriver TV 2 Sport.

Tauson var som nummer 78 i verden ikke født deltager i Italian Opens hovedturneringen, men måtte i stedet igennem kvalifikationskampe mandag og tirsdag.

Her slog hun først australske Astra Sharma i tre sæt og siden serbiske Olga Danilovic i to sæt.

Også Holger Rune med i Italian Open. Han er som tiendeseedet dog oversidder i første runde og skal først i aktion senere på ugen.

Caroline Wozniacki havde håbet på et wildcard til turneringen, men fik det ikke.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU