Ny handicapaftale skal reducere kommuners administrationsudgifter

Regeringen samt tre partier har torsdag eftermiddag landet en aftale for handicapområdet med 25 initiativer.

Her er målet, at kommunerne skal reducere sine udgifter, fordi "udgifterne forbundet med bureaukrati og administration er uforholdsmæssige store i forhold til den kvalitet, som borgeren oplever".

Aftalen indeholder dermed ikke nye penge, men skal frigøre midler til kommunerne på handicapområdet.

Bag aftalen står regeringen med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen samt Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative.

- I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.

- Det er på høje tid at sætte en retning, så vi på det her område nu og i fremtiden går mod forudsigelighed, mindre meningsløs visitation og større tryghed for mennesker med handicap og deres familier.

Udgifterne er gennem en årrække steget markant på området. I perioden 2018 til 2022 er udgifterne steget fra 55,2 milliarder kroner til 59,7 milliarder kroner hos kommunerne.

Hvor meget aftalepartierne gerne vil reducere udgifterne med, fremgår ikke af aftaleteksten.

- Vi har ikke sat noget måltal på, og det er faktisk helt med vilje. Vi vil ikke risikere, at der bliver reduceret på alt muligt andet, end det der er aftalt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil på et pressemøde.

Der er tale om strukturelle problemer, der skal løses, lyder det i aftaleteksten.

- Det kommer til udtryk ved, at kommunerne oplever et stigende udgiftspres, mens borgere med handicap oplever, at kvaliteten i indsatserne, retssikkerheden og tilliden til kommunerne er under pres. Der bruges med andre ord flere penge - uden borgerne oplever en velfærdsforbedring, står der.

Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at der både kan spares penge og styrke kvaliteten, fordi "vi i dag bruger pengene fuldstændig uhensigtsmæssigt på det her område".

Det gennemgående fokus i aftalen på, at de nye initiativer ikke må øge udgifterne til området, møder både bekymring og kritik.

Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og SF forlod alle forhandlingerne, fordi de ikke ville være med på præmissen om, at der skal spares penge.

Eksempelvis siger handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) i en skriftlig kommentar, at med aftalen kommer "økonomi før mennesker".

Hos brancheorganisationen Danske Handicaporganisationer frygter formand Thorkild Olesen også besparelserne.

- Der er uden tvivl steder, hvor man kan bruge pengene klogere end i dag og dermed skabe bedre forhold for mennesker med handicap. Men det er hverken til gavn for borgere eller kommunens økonomi at have et så stort fokus på kortsigtede besparelser, siger Thorkild Olesen i en skriftlig kommentar.

Han mener dog videre, at nogle af de nye initiativer ”kan føre til forbedringer for mennesker med handicap”.

Blandt de 25 initiativer er eksempelvis en lettere adgang til hjælpemidler. Det skal ske ved, at der udarbejdes en positivliste over ”almindelige og basale hjælpemidler”, der skal kunne udleveres uden forudgående visitation.

Der varsles også indførsel af uddannelseskrav for personale på de sikrede institutioner, og så skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan flere mennesker med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet.

I forhandlingerne om den nye aftale har regeringens ønske om at udvide brugen af magtanvendelser over for personer med udviklingshandicap været omdiskuteret.

Med aftalen er flere af udvidelserne fra regeringens udspil fjernet. Det gælder eksempelvis en mulighed for at låse beboere på botilbud, der er til fare for sig selv eller andre, inde i egen bolig i op til ti timer i døgnet.

/ritzau/