Ny milepæl nået i Østerlars

NOTITS | 9. APR 2024 • 17:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
9. APR 2024 • 17:30

"Det er efterhånden svært at finde superlativer, der er dækkende nok til at udtrykke beundringen over den opbakning, vi har modtaget".

Det skriver Allan Hallin fra borgergruppen Butikshuset Østerlars, som samler penge ind til etableringen af en Min Købmand-butik til erstatning for den lukkede brugs, i et opslag på Facebook.

Butikshuset havde i første omgang 500.000 kroner som mål for indsamlingen. Da det mål hurtigt blev nået, satte man sig et nyt på 600.000 kroner.

Det er nu indfriet med tegnede anparter for 602.500 kroner og sponsorater/donationer for 3.500 kroner.

"Vi hæver barren for anpartstegning til 750.000 kroner – det er måske lidt ambitiøst, men hvorfor ikke være ambitiøse, når vi gerne vil lave øens bedste dagligvarebutik", skriver Allan Hallin.