Hér er ikke tale om, at nye, enorme forlystelser tromler de gamle, mere hyggelige af slagsen. Næh, her bliver der i stedet holdt fast i den gamle svævebane over søen, de (æld)gamle og meget tunge cykler og vogne og ikke mindst den charmerende mariehøne. Sidstnævntes hakkende lyd er lyden af sommer på Bornholm.
Der sker så meget nyt rundt omkring ørerne på os. Natur Bornholm er relativt nyt. Hammershus har fået et nyt, spektakulært besøgscenter. Snart får kunstmuseet selskab af noget bemærkelsesværdigt nybyggeri. Det er pragtfuldt med al den skabertrang, men sideløbende er det mindst lige så vigtigt, at vi holder fast i nogle af vores gamle traditioner og vores fine historie.
Vi har en rig kulturarv, som mange er med til at værne om, og både for os, der bor her, og for vores mange, mange turister, spiller øens mangfoldige udbud en stor rolle.
Brændesgårdshaven har indiskutabelt sin plads her. Jovist, mange vil muligvis ved første øjekast blive skuffede, hvis de troede, at de ville møde en forlystelsespark a la Bonbonland eller Tivoli, men de vil formentlig senere sande, at haven kommer ind under huden på dem.