I Østermarie inviterer Det Levende Køkkens Venner og Dagli'brugsen Østermarie til hyggeligt og nærværende fællesskab med mad, kaffe og kage i Det Levende Køkken på Løvsangervej. Det sker den 25. april, og tilmelding kan ske til Sussie Holmtoft.
På den første dag i uge 17 inviterer Skt. Nikolai Kirke og regionskommunen til fællesskab, samvær og gratis fællesspisning i Præstegårdsladen i Pistolstræde i Rønne, og arrangementet er kun åbent for mænd. Årsagen er, at hver femte mand sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med, fortæller arrangørerne. Peter Hauge Madsen tager imod tilmeldinger til arrangementet, der er alkoholfrit.