10. DEC 2018 • 04:30ERHVERV/POLITIK

Lykketoft: Pinligt at lande dropper tilslutning til FN-pagt

Mandag tilslutter Danmark sig en omstridt FN-erklæring om migration. Men sagen har udfordret Lars Løkke.

Polen, Ungarn, Italien og Østrig tilslutter sig ikke en omstridt FN-erklæring om migration. Det samme gælder for USA og Australien.

Det er pinligt, mener Mogens Lykketoft, der som tidligere formand for FNs Generalforsamling var med til at starte processen omkring erklæringen tilbage i 2016.



- Jeg synes, at det er pinagtigt, at der er et antal lande, som ikke vil være med, fordi det har været et langt forarbejde.



- Alle lande er med, og mange kompromisser om, hvad der rent faktisk står, er blevet lavet, siger Lykketoft.

- Så er der alligevel nogen, der hopper af. Det er ikke overraskende, at Donald Trump (USAs præsident, red.) hopper af, fordi han hopper af alt internationalt samarbejde.



- Derfor synes jeg, at det er mere overraskende og mere pinagtigt, at nogle europæiske lande på grund af hjemlig fremmedfrygt ikke kan tilslutte sig det her, siger Lykketoft.

Mandag er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter heftig diskussion - især med Dansk Folkeparti - på plads i Marrakesh i Marokko, hvor landene tilslutter sig erklæringen.

DF, regeringens støtteparti, frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika, og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik. Det har Løkke afvist.



DFs udenrigsordfører, Søren Espersen, er ikke overbevist trods Løkkes forsikringer.



- Gad vide, om der ikke kan være fremtidige danske folketing, der kunne finde på at henvise til noget, som står i erklæringen, og som måske nærmest har retsgyldighed.



- Eller at en menneskeretsdomstol kan dømme efter erklæringen. Det er det, vi frygter. Vi ved godt, at det måske ikke betyder noget nu og her, men vi ved ikke, hvad det betyder for fremtiden, siger Espersen.

Ifølge Lykketoft er FN-erklæringer vigtige. Også selv om de ikke er juridisk bindende. FN-erklæringer har bidraget til at gøre verden bedre, mener han.

- De fleste steder i verden har det alligevel bidraget til bedre opførsel, som tiden er gået.

- Da man vedtog erklæringen om menneskerettigheder i 1948, var Josef Stalin diktator i Sovjetunionen, og der sad måske ti millioner mennesker i slavelejre.



- Så verden var ikke der, hvor erklæringen var, men den har i de mellemliggende 70 år bidraget til, at menneskerettigheder er blevet respekteret bedre mange steder, siger han.

Formelt vedtages pagten først i FN i New York 18. december.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste