Kommunen fraråder badning på strand i Rønne
Badning frarådes på Antoinette Strand for tiden, efter at en test viste en for stor koncentration af E.coli-bakterier i vandet. Arkivfoto

27. MAJ 2019 • 14:18 • AF JAKOB NØRMARK

Kommunen fraråder badning på strand i Rønne

Det frarådes at bade på Antoinette Strand i Rønne for tiden.

Den 25. maj undersøgte Bornholms Regionskommune vandets kvalitet ved Antoinette Strand og konstaterede "en mindre forhøjelse af indholdet af E.coli-bakterier i badevandet".

Der kan være en sundhedsrisiko forbundet med badning på stranden, oplyser regionskommunen på dens hjemmeside.

Efter at have været i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed blev det besluttet at fraråde badning på stranden.

– Vi får taget en omprøve i dag, og den kender vi resultatet på om tre dage. Vi har fulgt en helt standardrutine, siger Michael Brandt-Bernbom, der er leder af Natur og Miljø-afdelingen i regionskommunen.

Hvad der har forårsaget det forhøjede indhold af bakterier, vides ikke. Det vil blive undersøgt nærmere, hvis omprøven viser samme resultat, oplyser Michael Brandt-Bernbom.

Der er i dag blevet opsat skilte, som advarer om sundhedsrisikoen.

SENESTE NYHEDER

22. AUG 2019 • 18:47 FOR ABONNENTER
Forskere vil have bornholmere i tale: Hvad er livskvalitet?

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2019 • 22:38
Kandis spiller til dansegalla

Mest læste