Marian Lundh skal forpagte festsal på Kanns Hotel
Foto: Allan Rieck

11. MAJ 2019 • 13:22 • AF REDAKTIONEN

Marian Lundh skal forpagte festsal på Kanns Hotel

Marian Lundh har udvidet sin nu tre år gamle forpagtningsaftale med Lars Funch Jensen fra Kanns Hotel til fremover også at omfatte hotellets festsal.

Marian Lundh har sideløbende med sommerudlejningen på Rosengården Vandrehjem og Danhostel Boderne, som hun driver sammen med ægtefællen Kim, i nogle år også har tilbudt lokaler til familiefester, firmaarrangementer og lignende.

Og nu tager hun skridtet fuldt ud og udvider med den tredje form for indtægt ved at udleje selskabslokaler.

Kanns Hotel har i en årrække været helt uden festsal, idet salen blev solgt fra og overgik til en ny tilværelse som butikslokale i Aakirkeby.

Her holdt børnetøjsbutikken Ønskebørn til, da Marian Lundh og ejer af Kanns Hotel Lars Funch Jensen sidst indgik en forpagtningsaftale for tre år siden.

Marian Lundh har af og til lejet festsalen, der for få år siden igen indgik i hotellet, og eksempelvis har Bornholms Regionskommune og en stor ejendomskæde, som hun ikke kan oplyse navnet på, været kunder.

Mest læste