Geologer går i ekstase: Nu åbner Linjer i Landskabet
Foto: Jens-Erik Larsen

12. MAJ 2019 • 17:30 • AF HELENE HØM

Geologer går i ekstase: Nu åbner Linjer i Landskabet

Torsdag i næste uge er der heldagsfest på torvet i Aakirkeby, når det næsten 10 kilometer lange stisystem, der går gennem områdets unikke historie og geologi, endelig kan indvies.

Linjer i Landskabet har nærmest en trekantformet rute og er ifølge Bjarne Westerdahl, en af initiativtagerne, et sted, hvor man kan opleve mange spektakulære historieske og geologiske seværdigheder på en så relativt kort strækning.

– Du kan jo gå ned ved Læsåen og se skiferlagene der, hvor man kan se, at der har været et kæmpe vulkanudbrud en gang. Måske var det det, der udryddede dinosaurerne. Det er noget, du ikke kan opleve nogen andre steder i verden.

– Der er også en masse oplevelser, du godt kan se andre steder, også arkæologiske spor som jættestuer eller vikingegårde, men det er noget helt særligt, at alle de ting ligger så tæt på hinanden. Geologer går jo i ekstase, når de løber rundt dernede, siger Bjarne Westerdahl.

Torsdag den 16. maj, hvor det spektakulære stisystem indvies klokken 14.00, bliver der blandt andet indsat en shuttlebus, så publikum får mulighed for at få overblik over de vigtigste stop undervejs på de i alt 9,6 kilometer lange stier, der blandt andet passerer stenbruddene ved Limensgaden og Ugleenge.

Mest læste