Molslinjen aflyser afgange igen lørdag

8. MAR 2019 • 14:05 • AF REDAKTIONEN

Molslinjen aflyser afgange igen lørdag

Det hårde vejr fortsætter lørdag, og det betyder, at Molslinjen må aflyse afgange med hurtigfærgen Express 1.

Af rederiets hjemmeside fremgår det, at afgangene klokken 10.30, 14.30 og 18.30 fra Rønne med hurtigfærgen er aflyst. I stedet bliver Povl Anker indsat klokken 16.30.

Fra Ystad er afgangene klokken 12.30, 16.30 og 20.30 med Express 1 aflyst. Povl Anker sejler klokken 20.30.

Passagerer med billet til afgangene fra Rønne klokken 10.30 og Ystad klokken 12.30 flyttes til dagens første afgang med Express 1, der sejler fra Rønne klokken 6.30 og fra Ystad klokke 8.30.

Har man billet til hurtigfærgens afgange klokken 14.30 eller 18.30 fra Rønne eller klokken 16.30 eller 20.30 fra Ystad, flyttes man til Povl Anker, der sejler fra Rønne klokken 16.30 og fra Ystad klokken 20.30.

Molslinjen flytter desuden passagererne til en valgfri afgang uden omkostninger.

Bornholmerbussens afgange klokken 10.40 og 14.40 fra København erstattes af en afgang klokken 18.40 med ankomst i Rønne klokken 23. Afgangene klokken 10.30, 14.30 og 18.30 fra Rønne erstattes af afgangen klokken 16.30 fra Rønne med ankomst i København klokken 21.30.

Med lørdagens seks aflysninger når Molslinjen op på i alt 72 aflysninger, siden rederiet overtog besejlingen af Bornholm den 1. september.

SENESTE NYHEDER

17. JUL 2019 • 17:20
Nexøs byfest får dansetelt
17. JUL 2019 • 16:37 FOR ABONNENTER
Aldrig har der været så mange turister
17. JUL 2019 • 15:30 FOR ABONNENTER
Kommunen opgiver nye boliger nord for Rønne
17. JUL 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
17. JUL 2019 • 11:14
Jensen opsiger 67 medarbejdere

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt