BHS-Almeborg sætter tæring efter næring i forsigtigt 2019-budget
BHS-Almeborg Bornholm opnåede det bedste resultat nogensinde med holdsejren i PostNord Danmark Rundt

6. MAR 2019 • 13:16SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

BHS-Almeborg sætter tæring efter næring i forsigtigt 2019-budget

2018 blev sportsligt det bedste år nogensinde for det bornholmske cykelhold BHS-Almeborg Bornholm. Fem UCI-sejre, sejr i holdkonkurrencen i PostNord Danmark Rundt samt sejre ved både DM for hold og DM i enkeltstart overgik de vildeste forventninger.

Økonomisk gik det også fornuftigt for det bornholmske cykelhold. Årsregnskabet i selskabet Bornholm Pro Cycling ApS viser således et beskedent overskud på 8.324 kroner efter skat.

– Det er meget glædeligt, at vi kan få økonomien til at hænge sammen, når man ser på, hvad holdet har præsteret i 2018, siger Christian Juul Andreasen, som er direktør for holdet, på bestyrelsens vegne.

– Vi skabte i 2018 landets bedste cykelhold uden at gå på kompromis med økonomien, vores aktivitetsniveau har været større end nogensinde før, og med deltagelse i PostNord Danmark Rundt for fjerde år i træk nåede vi alle vores mål.

– Bornholm Pro Cycling ApS er ikke sat i verden for at tjene penge, påpeger Christian Juul Andreasen, men hensigten er udelukkende at drive et professionelt cykelhold på Bornholm. Vi sætter tæring efter næring og vil gerne drive selskabet ansvarligt.

Der udbetales heller ikke i år noget udbytte til ejerne – det beskedne overskud bruges til holdets fortsatte drift.

– Vi er blevet pålagt ekstra udgifter til rejser til og fra Bornholm i det kommende år og forventer også en lille tilbagegang i sponsorindtægter. Budgettet for 2019 er derfor lagt med en anelse forsigtighed, fortæller Christian Juul Andreasen.

Bornholm Pro Cycling ApS ejes af Ole Almeborg A/S i Hasle, BHS Logistics A/S i Rønne, Benji Holding ApS i Tejn samt af familien Andreasen fra Rønne.

24. MAJ 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Partier: Selvfølgelig skal Bornholm kompenseres

24. MAJ 2019 • 15:12 FOR ABONNENTER

Stort flertal vil have staten til at punge ud til Bornholm

Mest læste