Michael Møller har købt Slottet
Foto: Berit Hvassum

2. MAR 2019 • 08:01 • AF TOMMY KAAS

Michael Møller har købt Slottet

Erhvervsmanden Michael Møller har sammen med hustruen Laila købt Slottet i Rønne. Det oplyser kommunen, som får 11,3 mio. kroner ud af handlen.

De nye ejere vil etablere 60 mindre lejeboliger og 10 pendlerboliger på stedet, som tidligere har været plejehjem og senest har fungeret som asylcenter.

– Købet af Slottet var en oplagt mulighed. Det er en fantastisk bygning, og der er mangel på lejeboliger på Bornholm, siger 47-årige Michael Møller ifølge en pressemeddelelse.

– Inden for en række brancher, er der også mangel på arbejdskraft. Ved at etablere 60 mindre lejeboliger og 10 pendlerlejligheder, kan vi dække et allerede eksisterende behov. Vi har faktisk allerede talt med folk, der ønsker at leje sig ind allerede fra 1. april.

Parret overtager officielt nøglerne til Slottet fredag den 15. marts. Bygningen skal renoveres, men der rykkes hurtigt, og de første beboere forventes at flytte ind 1. april i år.

Laila og Michael Møller står i forvejen bag Aakirkeby Erhvervscenter, Bornholms Service & Skadecenter og Bornholmertårnet.

Blå bog
47-årige Michael Møller er født og opvokset i Rønne og bor i dag i Aakirkeby. Han er gift med Laila. Sammen har de Phillip på 22 år. Oprindeligt er han uddannet landmand.



Michael Møller. Arkivfoto


Slottets oprindelige navn var De Gamles Hjem. Hovedbygningen er fra 1923, og den er senere blevet både ombygget og bygget til blandt andet 1960 og 1996, hvor en ny fløj kom til. Foto: Bornholmskebilleder.dk


SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Brugsen kom ud med sit første underskud i mange år
23. MAJ 2019 • 16:31 FOR ABONNENTER
Kirstens yngste søn blev væk på papiret
23. MAJ 2019 • 14:45 FOR ABONNENTER
Aarsdale overvejer fornyet bopælspligt
23. MAJ 2019 • 13:00 FOR ABONNENTER
Bornholms største fadølsanlæg drypper på tørt sted

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne

Mest læste