Se den her: Sjov reklamefilm kickstartede Michael Møllers eventyr
Arkivfoto

2. MAR 2019 • 09:05 • AF REDAKTIONEN

Se den her: Sjov reklamefilm kickstartede Michael Møllers eventyr

Erhvervsmanden Michael Møller har kastet sig over et nyt projekt med købet af Slottet.

Manden, der sammen med hustruen Laila blandt andet også står bag Bornholmertårnet på Dueodde, fik for alvor gang i sine forretninger i 2007, da han fik mulighed for at arbejde i auto-virksomheden Totempo,

– Jeg kunne skide godt lide det koncept, de havde med lånebil på ladet, når de kørte ud og hjalp. Så da de skulle bruge et værksted på Bornholm, så slog jeg til og lavede selv et værksted, fortæller han i et stort interview med Bornholms Tidende lørdag.

Men han kunne ikke have valgt et dårligere tidspunkt at starte. Firmaet åbnede i juli 2008, finanskrisen rullede tre måneder efter. Året efter gik Totempo konkurs.

Heldigvis troede Michael Møller stadig på forretningsidéen, og selv med finanskrise, kun én svend, et nyt telefonnummer og ingen kunder, fik firmaet arbejdet sig op.

Den rullende dækbil blev en succes. Ikke mindst på grund af reklamefilmen “Sagde du dæk?”, som kørte på TV2/Bornholm. Har man glemt filmen, kan det anbefales at tage et kig med her:



– Det var sådan, at når vi kørte på vejene, så råbte folk: dæk! Det var fandeme sjovt. Og dækopgaven er jo bare en rigtig god måde at få kundekontakten på, siger Michael Møller.

Siden er firmaet, der hedder Bornholms Service & Skadecenter vokset og vokset, og Michael Møller kan uden at blinke sige, at det er den mest succesrige virksomhed, han til dato har haft.

17. JUN 2019 • 17:34 FOR ABONNENTER

Strømførende duo fik travlt i styrtregnen

17. JUN 2019 • 16:21 FOR ABONNENTER

Studerende regnede den ud og stak af til Rønne

17. JUN 2019 • 13:55 FOR ABONNENTER

Mindst to vil være ny viceborgmester

17. JUN 2019 • 13:15

Brud på vandledning

Mest læste