Se tallene fra sognene: Markant forskel på opbakningen til folkekirken
Christiansø Kirke. Arkivfoto: Richardt Skovgaard

20. FEB 2019 • 07:12 • AF HENRIK NIELSEN

Se tallene fra sognene: Markant forskel på opbakningen til folkekirken

I reelle tal er der flere medlemmer af folkekirken i samtlige sogne på Bornholm, end der er på Christiansø, men når det gælder opbakningen til folkekirken, så kan Bornholm ikke være med. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

På Christiansø – og Frederiksø – er der 75 medlemmer af folkekirken, mens 15 af øernes beboere har valgt folkekirken fra. Det giver en medlemsprocent på 83,33, og det er der ingen af de bornholmske sogne, der kan overgå.

Blandt sognene på Bornholm er det Aaker, der oplever den største opbakning til folkekirken. 83,23 procent af sognets indbyggere er medlemmer af den danske statskirke. Den mindste opbakning til folkekirken finder man i Rutsker Sogn, hvor 71,21 procent af indbyggerne er medlemmer. Altså 12,02 procentpoint mindre end i Aaker.

Samlet set på Bornholm er et medlemskab af folkekirken noget, 79,69 procent af indbyggerne har. Dermed placerer Bornholm sig over landsgennemsnittet på 74,74 procent.

Opbakning til folkekirken

Så stor en andel af sognenes indbyggere er medlemmer af folkekirken. Antallet af medlemmer og ikke-medlemmer står i parentes.

Christiansø 75-15 (83,33)

Aaker 83,23 (2.665-537)

Knudsker 83,11 (2.293-466)

Poulsker 82,71 (866-181)

Nyker 82,45 (1.325-282)

Pedersker 82,28 (469-101)

Nylarsker 82,10 (679-148)

Klemensker 81,87 (1.269-281)

Bodilsker 81,41 (692-158)

Vestermarie 80,66 (1.068-256)

Hasle 80,34 (1.381-338)

Nexø 80,02 (2.911-727)

Rø 79,99 (333-94)

Gudhjem 79,50 (539-139)

Rønne 78,79 (9.106-2.451)

Ibsker 78,54 (882-241)

Østerlarsker 76,68 (638-194)

Østermarie 76,57 (1.098-336)

Allinge-Sandvig 76,52 (1.173-360)

Svaneke 74,80 (739-249)

Olsker 74,52 (927-317)

Rutsker 71,21 (418-169)

Mest læste