Bornholm var uden reservefærge i 14 dage
Foto: Berit Hvassum

15. FEB 2019 • 13:13 • AF MADS WESTERMANN

Bornholm var uden reservefærge i 14 dage

Molslinjen havde ikke alle dokumenter på reservefærgen Povl Anker på plads, da rederiet overtog færgebetjeningen af Bornholm den 1. september sidste år.

Det betød, at Bornholm var uden reservefærge i 14 dage, og det er en overtrædelse af Molslinjens kontrakt med Transportministeriet.

Fragtfærgen Hammershus fik fredag den 14. september alvorlige motorproblemer, og det udløste heftig aktivitet hos både Molslinjen og Søfartsstyrelsen, da det pludselig blev nødvendigt at indsætte Povl Anker som erstatningsfærge.

I en række dokumenter, som Bornholms Tidende via aktindsigt har fået udleveret, kan man læse, at det sandsynligvis først tidligt om morgenen den 14. september gik op for Molslinjens ledelse, at der manglede adskillige papirer, før Povl Anker kunne sejle.

Både Søfartsstyrelsen klassifikationsselskabet DNV GL bekræfter, at Molslinjen for Povl Ankers vedkommende ikke havde gyldige versioner af tre dokumenter i perioden fra den 1. til den 14. september.

Molslinjen afviser dog, at de manglende certifikater skulle have stået i vejen for, at Povl Anker kunne indsættes som reservefærge med kort varsel, fordi færgen var sikkerhedsgodkendt.

26. MAJ 2019 • 10:28

Tilstrømning til EU-valget

26. MAJ 2019 • 09:01

Valgstederne er åbne

26. MAJ 2019 • 08:13

Stemmer du i dag?

Mest læste

25. MAJ 2019 • 18:07SPORT

Rønne fB taber på Amager

25. MAJ 2019 • 16:16SPORT

Stadionkonflikt ender i kompromis