Pernille strandede i Ystad: Vi vil have et rederi, der er der for os
Foto: Pernille Boldemann

19. DEC 2018 • 11:23 • AF TOMMY KAAS

Pernille strandede i Ystad: Vi vil have et rederi, der er der for os

Pernille Boldemann fra Rønne var blandt de passagerer, der blev efterladt på kajen i Ystad tirsdag aften, da Molslinjen sejlede uden 85 mennesker, som ankom med Bornholmerbussen fire minutter efter færgens afgang.

Hun fortæller, at der var glæde i bussen, da den ankom til havnen, fordi de alle kunne se, at færgen stadig lå ved kajen.

Men i det sekund, passagererne ville tjekke ind, begyndte færgen at sejle, fortæller Pernille Boldemann. Det resulterede i rasende og frustrerede mennesker i færgeterminalen, fortæller hun.

– Vi har siddet og frosset i ventesalen, nogen har måttet gå en tur for at få tiden til at gå, mens andret har ligget på gulvet og sovet med overtøj over sig, fortalte hun i går aftes.

Hun var ikke blandt dem, der fik madkuponer af Molslinjen. Til gengæld blev der kompenseret med frisklavet kaffet, vand og daggammelt kage, fortalte hun, ikke videre imponeret.

– Mange har allerede sagt, at de ikke vil med færgen mere, når de behandler deres passagerer så respektløst. Jeg ender med at blive én af dem, desværre, siger Pernille Boldemann.

Hun har sejlet med Molslinjen fire gange, siden rederiet overtog færgebetjeningen af Bornholm den 1. september, og to gange er hun strandet i Ystad, fortæller hun. Første gang var den 5. september, hvor Express 1 også efterlod hende i terminalen, efter at bussen havde været en smule forsinket.

Pernille Boldemann har ikke meget til overs for det nye rederi.

– Vi vil have vores færge tilbage – eller en ordentlig færge – og vi vil have et rederi, der er der for os, siger hun.

SENESTE NYHEDER

16. JUN 2019 • 19:09 FOR ABONNENTER
Et lift til Rønne – i helikopter med DAT-direktøren
16. JUN 2019 • 17:55 FOR ABONNENTER
Fyret forstander føler stor lettelse efter sejr i voldgiften
16. JUN 2019 • 14:53 FOR ABONNENTER
Brugsen i Allinge sætter ny salgsrekord ved Folkemødet

MEST LÆSTE BORNHOLM

15. JUN 2019 • 06:52
Carl Edvard Mogensen er død
15. JUN 2019 • 08:33
Få en gratis sofa fra Povl Anker
15. JUN 2019 • 06:10
Brøddegade 28 skal sælges

Mest læste