Larsen-Jensen inviterer spidskandidater og dig til brunch og debat
Arkivfoto

18. DEC 2018 • 07:49 • AF REDAKTIONEN

Larsen-Jensen inviterer spidskandidater og dig til brunch og debat

Otte partiers spidskandidater og kandidater til valget til Europa-Parlamentet er blevet inviteret til brunch og debatmøde på Bornholm søndag den 27. januar. Bag mødet står tidligere medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Claus Larsen-Jensen.

Han vil på debatmødet give bornholmerne lejlighed til at møde seks partiers spidskandidater og to andre kandidater til valget til Europa-Parlamentet.

Spidskandidaterne er Jeppe Kofod, MEP (S), Pernille Weiss (K), Margrethe Auken (SF), Anders Vistisen (DF), Rasmus Nordqvist (Alt.) og Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen).

Øvrige kandidater er Eva Milsted Enoksen, EL, i stedet for EL-Spidskandidat Nikolai Villumsen. Fra Venstre deltager den lokale bornholmske kandidat Jens Møller Jensen.

– Der er ved tilrettelæggelsen lagt stor vægt på, at der er tale om et bredt politisk arrangement, og alle er derfor velkomne til at deltage, fortæller Claus Larsen-Jensen, der selv er ordstyrer ved arrangementet.

Det er gratis at deltage, også i den tilhørende brunch. Dog er det nødvendigt med forhåndstilmelding til fic@fic.dk af hensyn til maden. Seancen finder sted på Bornholms Efterskole i Rønne klokken 10.30 til 13.30.

SENESTE NYHEDER

22. AUG 2019 • 18:47 FOR ABONNENTER
Forskere vil have bornholmere i tale: Hvad er livskvalitet?
22. AUG 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. AUG 2019 • 22:38
Kandis spiller til dansegalla

Mest læste