Virksomhed fyrer 48 medarbejdere

8. OKT 2018 • 11:17 • AF MIE MØLBAK

Virksomhed fyrer 48 medarbejdere

Produktionsvirksomheden Jensen i Rønne har mandag valgt at fyre 48 timelønnede medarbejdere.

Det sker efter flere år med solid vækst. Det første halvår af 2018 så også positiv ud, men nu oplever Jensen Denmark A/S en tilbageholdenhed i ordrerafgivelsen, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

– Da vi er en ordreproducerende virksomhed og helt afhængige af ordreindgangen, er vi nødsaget til at justere kapaciteten tilsvarende, siger administrerende direktør Morten Rask i pressemeddelelsen.

De 48 medarbejdere fratræder frem mod nytår.

– Det er vor forventning, at vi efter en kort opbremsning igen vil se aktivitetsniveauet stige. Vores langsigtede målsætninger, investeringer og indsatser, for eksempel på lærlingeområdet, vil fortsætte uændret, siger direktøren.

Jensen beskæftiger i dag cirka 551 medarbejdere på de tre fabrikker i Rønne.

SENESTE NYHEDER

23. MAJ 2019 • 09:27 FOR ABONNENTER
Lea står ved forslag om at skære på friskolerne
23. MAJ 2019 • 05:47
Brasserie åbner i Rønne

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. MAJ 2019 • 12:03
Flere kender Kofod end Kofod
21. MAJ 2019 • 18:51
Fiskekutter brød i brand

Mest læste