De har en drøm: Vi skal være den første plastikfri ø
Foto: Jens-Erik Larsen

6. OKT 2018 • 08:30 • AF ELISABETH KROGH

De har en drøm: Vi skal være den første plastikfri ø

Bye Bye Plastik-smileys vil måske snart møde besøgende på spisesteder og i butikker på Bornholm. Steffi Schroeter fra Snogebæk har startet bevægelsen Bye Bye Plastik med en drøm:

– Vores drøm er, at Bornholm bliver en plastikfri ø. Den første plastikfrie ø i Denmark og måske i verden, siger Steffi Schroeter og Mette Curdt, der fra dag et, er med.

En kort tur på stranden i Snogebæk viser hvorfor. Her spotter Steffi og Mette på ganske få minutter adskillige stykker plastik, plastikkrus, plastikreb og andet affald.

Plastik, der enten kommer fra, eller ender i havet, og sammen med kilovis af andet plastikaffald i verdens have har forfærdende konsekvenser for fisk og havdyr og i sidste ende for os selv.

– Man tænker jo, at politikere og industrien må tage ansvaret og tage sig af det. At vi må vente, men det er ikke en løsning at vente, mener Steffi Schroeter.

Bye Bye Plastik

Bye Bye Plastik går to veje. Dels vil bevægelsen inspirere os allesammen til, hvad vi kan gøre for at købe og bruge mindre plast, og - hvis vi gør - så undgå, at det havner i naturen.

På Facebooksiden deles viden og ideer efter devisen: Sådan kan du gøre.

– Vi vil inspirere folk til at tænke på en ny måde. Det er vigtigt at forstå, at vi vælger selv.

Bye Bye Plastik planlægger også at udgive en brochure, vil forsøge at få politikernes opbakning og forsøge at få spisesteder, butikker, institutioner og virksomheder med på vognen ved at indføre en smiley ordning.
Lever virksomhederne op til en række krav om ikke at bruge en liste af plastikprodukter og indpakning, så kan de blive Bye Bye Plastik partner, få et certifikat og en Bye Bye Plastik smiley til at sætte op i deres virksomhed, og dermed vise at de arbejder med på at gøre Bornholm plastikfrit.

Steffi Schroeter og Mette Curdt håber, at f.eks. Green Solution House vil gå først. Virksomheder, der vil med i ordningen er velkommen til at kontakte Steffi Schroeter og Mette Curdt.

SENESTE NYHEDER

14. DEC 2018 • 15:35 FOR ABONNENTER
Kommunens miljøfolk slås med kæmpe arbejdspukkel
14. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke

Mest læste