Kraftig vind lørdag: Povl Anker må på den igen
Arkivfoto

21. SEP 2018 • 16:31 • AF REDAKTIONEN

Kraftig vind lørdag: Povl Anker må på den igen

Bornholmslinjen er ude med nyt om det kommende døgns sejlads.

Fredag gennemføres begge dobbeltture med Povl Anker mellem Rønne og Ystad som planlagt, efter at det kom frem, at det ville blive blæsevejr.

Bornholmslinjen har nærstuderet lørdagens vejr og oplyser, at Express 1 sejler afgangene lørdag 06:30/08:30 og 10:30/12:30.

Herefter viser prognoserne, at vinden tiltager, og derfor kan de to sidste dobbeltture ikke gennemføres med Express 1, oplyser Bornholmslinjen.

Derfor indsættes Povl Anker igen lørdag med én dobbelttur.

Afgangene lyder således:
Rønne 15:30, Ystad 19:30.

Det betyder at:

· 14:30 og 18:30 fra Rønne flyttes gæsterne til 15:30 med Povl Anker.

· 16:30 og 20:30 fra Ystad flyttes gæsterne til 19:30 med Povl Anker eller 12:30 med hurtigfærgen, hvis gæsterne ønsker det.

Povl Anker er sat til at bruge tre timer om overfarten.

Muligheder for Bornholmslinjens passagerer er:

- Flytning af billet uden merpris til afgange med plads.
- Via kundeservice at få refunderet sin billet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bornholmslinjen.

SENESTE NYHEDER

10. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
10. DEC 2018 • 13:49 FOR ABONNENTER
Molslinjen om de første 100 dage: Vi er livsnerven

MEST LÆSTE BORNHOLM

8. DEC 2018 • 15:04
Bertil går på pension

Mest læste