Solon var bedst i Golden League
Foto: Torben Ager

5. JUN 2018 • 19:26SPORT • AF WILLY MOGENSEN

Solon var bedst i Golden League

Der blev dagen igennem vist rigtig fin sport på Bornholms Brand Park tirsdag eftermiddag, hvor hovedbegivenhederne var de tre mindeløb til minde og banens tre pionerer Kaj Frederik Jensen, C. P. Lund og Helmer Hansen, samt tredje indledende afdeling af Golden League-serien.

Golden League blev en perle af et løb, hvor intet var afgjort før målstregen var passeret. Efter en hård duel med Solon fik Picasso Jetset tilkæmpet sig føringen kort efter første sving.

Der blev åbnet i en 14-tid, men det lykkedes Stefan Lind-Holm at få dæmpet tempoet en anelse. Han fik Return to Sweden udvendigt, medens Solon sad i ryg og Wega Vang udvendigt i andet par. Op mod målstregen begyndte det hårde udgangstempo at sætte sit præg på Picasso, samtidig med at der blev der plads til Solon, der sammen med Wega Vang smuttede forbi.

Det blotte øje kunne ikke skille dem ad, men målfotoet faldt ud til fordel for Solon foran Wega Vang. Picasso Jetset faldt med æren i behold på tredjepladsen.

Vinderne af de tre mindeløb blev henholdsvis Bellwood, Twist`N Shout og Aura.

Dagens bedste præstation blev leveret af Stald Luckys Aura med Kim Mortensen i sulkyen. I dagens stayerløb var den overraskende i stand til nedkæmpe selveste Amadillo C N og henvise den til andenpladsen.

De to trænere John Gommans og Kim Mortensen vandt begge to sejre. Gommans sejre var med Bellwood og Anna Ice, medens Kim Mortensen vandt med Pergasus G K og Aura.

Da der var spil fra både Norge og Sverige blev omsætningen hele 1,2 million, hvilket betød at der dagen igennem var store gevinster at hente.

V5-spillet gav 49.647 kroer til fem rigtige rækker med kombinationen: 2-4-11-2-2

V4-spillet gav 35.772 kroner til fire rigtige rækker med kombinationen: 11-2-2-1

Dagens samlede omsætning: 1.202.261 kroner, hvoraf de 129.180 kroner var spillet på banen.

17. AUG 2018 • 17:56 FOR ABONNENTER

Publikum godkender Wonders nye plads

Mest læste