NB Bornholm har patent på pokalen: Vinder turneringen igen efter drama
Arkivfoto

5. JUN 2018 • 17:38SPORT • AF TOMMY KAAS

NB Bornholm har patent på pokalen: Vinder turneringen igen efter drama

NB Bornholm er vinder af den bornholmske pokalturnering 2018 efter en sejr på 2-1 mod Rønne fB grundlovsdag.

De to rivaler måtte en tur i forlænget spilletid efter 1-1 i den ordinære tid, og med cirka 10 minutter igen var det Mallik Conradsen, der sendte pokalen til Nexø.

Rønne fB's Edonis Emini ramte indersiden af overliggeren på et frispark i sidste minut, men de sortklædte Rønne-spillere formåede altså ikke at få bolden over målstregen.

Rønne-føring i første halvleg
Inden da havde Mads Bonde bragt Rønne fB foran i første halvleg, men NB Bornholm fik udlignet inden pausen ved Lukasz Mlynarski.

Da der ikke blev scoret i anden halvleg, skulle der to gange 15 minutter til, før NB Bornholm altså kunne fejre først Mallik Conradsens føringsmål og siden endnu en pokalsejr.

Dermed har NB Bornholm vundet ni af de seneste 10 pokalfinaler. Og i 2013, hvor Rønne fB vandt, hvor NB'erne slet ikke med, fordi de som daværende divisionshold trådte direkte ind i den landsdækkende turnering.

17. AUG 2018 • 17:56 FOR ABONNENTER

Publikum godkender Wonders nye plads

Mest læste