Nexø Havn vil sælge fem grunde
Foto: Berit Hvassum

20. MAR 2018 • 16:31 • AF ELISABETH KROGH

Nexø Havn vil sælge fem grunde

Som tidligere omtalt vil Nexø Havn sælge grunde fra, hvis projektet Nexø Mole føres ud i livet.

Økonomi- Erhvervs- og Planudvalget indstillede torsdag i sidste uge til Kommunalbestyrelsen, at bibliotek og borgerservice i Nexø kan flytte til Nexø Havn, som en del af Nexø Mole projektet, og havnedirektør Carsten Andersen oplyste i den forbindelse, at Nexø Havn vil sælge grundene fra til investorerne, hvis Nexø Mole projektet gennemføres.

Det drejer sig om i alt fire grunde yderst på Kystvej og Østre Kajgade. Derudover ønsker Nexø Havn at sælge endnu en grund fra.

Det er grunden Ndr. Strandvej 10 i Nexø. Grunden er på 1687 m2, fremgår det af Nexø Havns indkaldelse til havnens generalforsamling den 17. april.

Nexø Havn vil sælge grunden på Ndr. Strandvej til KEL Holding Balka ApS.

KEL Holding Balka ApS har i forvejen i december købt nabogrunden, den tidligere Nordfiletgrund, på i alt ca. 23.000 m2 fra Nexø Havns datterselskab, Nexø Havn Udvikling A/S.

KEL Holding Balka ApS ønsker, at grunden på Ndr. Strandvej 10 og Nordfiletgrunden samlet set indgår i selskabets projekt til fremtidig byudvikling.

Begge handler skal godkendes af Nexø Havns generalforsamling den 17. april.

I december 2017 solgte Nexø Havn den 23.000 kvm store Nordfiletgrund, efter at den havde været til salg siden 2015. Køberen var et nyetableret datterselskab under KEL Holding Balka ApS, ejet af Knud Erik Larsen, som ejer virksomheden Intersoft i Nexø, der fremstiller mobile vejesystemer som eksempelvis gaffeltrucks og elektroniske palleløftere.

SENESTE NYHEDER

21. OKT 2018 • 09:45 FOR ABONNENTER
Analyse: At gøre det populære rækker ikke for Venstre

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. OKT 2018 • 08:27
Dreng sigtet for vold

Mest læste