Knud Andersen ny formand efter stor udskiftning på højskolen
Foto: Jens-Erik Larsen

19. MAR 2018 • 10:40 • AF JAKOB MARSCHNER

Knud Andersen ny formand efter stor udskiftning på højskolen

Tidligere amtsborgmester Knud Andersen er ny formand for bestyrelsen på Bornholms Højskole. Han træder til efter søndagens generalforsamling, der bød på en stor udskiftning i bestyrelsen.

– Havde man spurgt mig for en måned siden, ville jeg have sagt, at det lød meget usandsynligt, siger Knud Andersen.

Den tidligere amtsborgmester blev opfordret af bestyrelsen, og efter at have talt med både den netop afgåede formand Finn Pedersen og tre andre medlemmer blev Knud Andersen overbevist om, at han gerne ville tage opgaven på sig.

– Jeg har end aldrig været på højskole, men det meste af mit liv har stået i folkeoplysningens tegn, og jeg har prædiket meget debat og demokrati i Østeuropa. Det er en del af mit DNA, så tanken om at beskæftige mig med højskolen ligger mig ikke så fjern. Jeg havde bare aldrig troet, at det skulle ske, siger han.

Også Havtorn Bornholms indehaver Camilla Meisner er ny i bestyrelsen. Det samme er Birger Nissen, der er knyttet til Grundtvigsk Forum Bornholm.

Svaneke Bryghus' brygmester Jan Paul trådte som suppleant allerede ind i bestyrelsen sidste år, men blev nu formelt valgt ind. Det samme gør sig gældende for specialkonsulent Louise Groth-Michelsen, der tidligere har været både programleder og projektleder for Folkemødet.

Læs meget mere i Bornholms Tidende mandag.

SENESTE NYHEDER

21. OKT 2018 • 09:45 FOR ABONNENTER
Analyse: At gøre det populære rækker ikke for Venstre

MEST LÆSTE BORNHOLM

20. OKT 2018 • 08:27
Dreng sigtet for vold

Mest læste