Forsikringsdækning af rejser ved konflikt
Foto: Jens-Erik Larsen

16. MAR 2018 • 15:30 • AF FLEMMING KOFOED

Forsikringsdækning af rejser ved konflikt

Bornholms Brandforsikring har ekstraordinært valgt at dække kunder med en afbestillingsforsikring, der bliver nødt til at afbestille deres planlagte rejser, som følge af en eventuel konflikt.

Hvis du er omfattet af den strejke og lockout, som er varslet fra næste måned, må du hverken afholde ferie eller rejse væk. Du kan derfor være nødsaget til at afbestille din planlagte rejse. Normalt dækker en afbestillingsforsikring ikke i tilfælde af lockout og strejke, men med udsigt til en konflikt der vil omfatte historisk mange, har Bornholms Brandforsikring besluttet, at give kunder med en afbestillingsforsikring, en endnu bedre dækning, fremgår det af en pressemeddelelse.

– Som bornholmernes forsikringsselskab, er det vigtigt at hjælpe, når så mange bliver ramt af en eventuel konflikt. Der er mange bornholmere, som kan blive berørt, og dem vi vil gerne holde hånden under. Det er en ekstraordinær situation, og derfor har vi taget en ekstraordinær beslutning om, at kunder der har tegnet en afbestillingsforsikring hos os er dækket, i fald de rammes af konflikten i næste måned, fortæller Morten Holten, direktør for Bornholms Brandforsikring.

Den ekstraordinære dækning træder kun i kraft, hvis en eventuel strejke eller lockout bliver en realitet, og dækningen vil ske i henhold til gældende vilkår for afbestillingsforsikringen.

Har du tidligere kontaktet Bornholms Brand med spørgsmål til afbestillingsforsikring i forbindelse med lockout eller strejke, beder vi dig kontakte os igen.

Hvordan dækker afbestillingsforsikringen ekstraordinært ved konflikt:

• Ved afbestilling, fordi din planlagte ferie bliver suspenderet pga. lovlig strejke eller lockout.
• Afbestillingsforsikringen skal være købt før 1. marts 2018.
• Rejsen skal være købt før 1. marts 2018.
• Forsikringen dækker afbestilling, hvis ferien fortsat er suspenderet 24 timer inden afrejse.

SENESTE NYHEDER

13. DEC 2018 • 18:08
Marianne tager afsked med Svaneke
13. DEC 2018 • 15:29 FOR ABONNENTER
Bo42 vil øremærke boliger til virksomheder
13. DEC 2018 • 14:00NAVNE
Dødsfald
13. DEC 2018 • 12:34 FOR ABONNENTER
Stor-Nexø er muligt. Rønne kan knapt nok blive større

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste