Kritik af Bjarne Hansen vokser
Steffen Lorentzen. Foto: Rønne Ejendomshandel

15. DEC 2017 • 18:32 • AF ANETTE VESTERGAARD

Kritik af Bjarne Hansen vokser

Bornholms Tidende har tidligere i dag beskrevet hvordan to bornholmske ejendomsmæglere fra ejendomsmæglerfirmaet Rønne Ejendomshandel gennem længere tid har følt sig chikaneret af udgiveren af netavisen Bornholm.nu, journalist Bjarne Hansen.

"I kan slippe for dårlig omtale ved at annoncere hos os," er ifølge Steffen Lorentzen fra Rønne Ejendomshandel den besked firmaet gentagne gange har fået fra Bjarne Hansen. Rønne Ejendomshandel fortæller desuden, at man også kender til andre erhvervsdrivende, der har fået samme besked -og at man nu vil sætte sin advokat på sagen.

Dette bekræftes af flere indlæg på Tidendes facebookside, hvor tre personer er trådt frem for at bekræfte lignende oplevelser med Bornholm.nus indehaver:

Per. B. Frostholm, spidskandidat for Nye Borgerlige ved det nys overstående kommunalvalg, skriver:

"Jeg kan som tidl. selvstændig erhvervsdrivende også genkende det Steffen Lorentzen her fremkommer med.

Jeg har, som Lars Kjøller, også fremsendt pressemeddelser til Bornholm. nu, som ikke er blevet bragt. Ved efterfølgende kontakt til Bjarne Hansen blev jeg mødt med svaret, at han ingen grund så til at bringe noget fordi mit firma ikke brugte annoncekroner hos Bornholm.nu

Til gengæld var Bjarne Hansen meget emsig med at bringe dårlige "nyheder" om firmaet!

Dejligt at nogen endelig står frem!"

Lars Kjøller skriver:
"Jeg har selv, i en tidligere stilling, haft udsendt en pressemeddelelse til div. nyhedsmedier på Bornholm, og bornholm.nu var den ENESTE der valgte IKKE at bringe den! Da jeg kontaktede bornholm.nu var svaret, at den ville være blevet bragt, hvis vi havde været annoncører!"

Lene Holm skriver:
"Eller at din pressemeddelelse ligger på et andet medie, så pilles det også ned. Giver du kritik ligger der hurtigt efter en negativ omtale om din virksomhed. Hilsen en der har oplevet begge dele."

Steffen Lorentzen anklagede tidligere på dagen Bjarne Hansen for bruge misvisende tal som belæg for sine artikler, senest i onsdags, hvor Bornholm.nu bragte en historie om, at mindre ejendomsmæglerfirmaer (som Rønne Ejendomshandel, red.) oplevede en tilbagegang i boligsalget, hvorimod store kæder oplevede en stor fremgang.

- Han bruger en statistik, der ikke er retvisende. Rønne Ejendomshandel også er Bornholms Erhvervsmægler, og rigtig meget af vores omsætning kommer fra erhvervsejendomme, hoteller, restauranter og landbrugsejendomme. De indgår ikke i statistikken på Boligsiden, siger Steffen Lorentzen.

Hertil kommer, at Rønne Ejendomshandel ifølge Steffen Lorentzen ikke er " gået tilbage", men tværtimod frem. Det vil virksomheden kunne dokumentere med sit næste årsregnskab, der kommer kort efter nytår, siger han.

- I år vil vi få vores bedste regnskab nogensinde.

I januar vil vi kunne dokumentere, at vi er gået 25-30 procent frem i omsætning og har fordoblet vores overskud. Vi har lige givet en ekstra måneds løn til vores to dygtige medarbejdere, siger Steffen Lorentzen.

Bjarne Hansen af viser kritikken og siger, at han også skriver negativt om annoncørers virksomheder:

– Jeg følger de presseetiske regler. Ingen er sluppet for negativ omtale ved at annoncere, og jeg har også bragt negativ omtale af store annoncører, udtalte Bjarne Hansen tidligere i dag til tidende.

19. OKT 2018 • 06:33 FOR ABONNENTER

Lang åbningstid kan blive en tradition i Rønne

19. OKT 2018 • 05:51

Festen er aflyst

Mest læste