Bliv annoncør hvis I vil undgå dårlig omtale: Ejendomsmægler sætter advokat på Bornholm.nu
Foto: Berit Hvassum

15. DEC 2017 • 13:20 • AF JAKOB MARSCHNER

Bliv annoncør hvis I vil undgå dårlig omtale: Ejendomsmægler sætter advokat på Bornholm.nu

I kan slippe for dårlig omtale ved at annoncere hos os.

Den besked fortæller Rønne Ejendomshandel, at firmaet flere gange har fået fra netavisen bornholm.nu, der er drevet af journalist Bjarne Hansen. Rønne Ejendomshandel fortæller desuden, at man også kender til andre erhvervsdrivende, der har fået samme besked - og at man nu vil sætte sin advokat på sagen.

– Vi har sagt nej til at annoncere på bornholm.nu. Dermed har vi ikke betalt de beskyttelsespenge, som vi skal for at undgå dårlig omtale. Havde vi været bare en lille smule fornuftige, ville vi have gjort det. Men det strider imod alt, hvad jeg står for, fordi vi så ville være tilbage i tredivernes New York, siger medindehaver Steffen Lorentzen.

– Vi har haft ringet til ham flere gange for at høre, hvordan vi kan slippe for dårlig omtale. Vi har gentagne gange spurgt Bjarne Hansen, hvorfor han sviner os til på den måde. Svaret var, at vi kunne blive annoncør, og at det ville koste mindst 50.000 kroner om året.

Advokat og mediejurist Peter Lind Nielsen fortæller, at Rønne Ejendomshandels oplevelser betyder, at både markedsføringsloven og de presseetiske regler bliver er "klart overtrådt" af bornholm.nu.

Redaktør: Jeg følger de presseetiske regler
Bornholm.nus redaktør Bjarne Hansen afviser kritikken fra Rønne Ejendomshandel. Han siger, at bornholm.nu tværtimod overholder de presseetiske regler ved klart at fortælle erhvervsdrivende, at de må annoncere med det, hvis de vil have omtale af arrangementer, som han opfatter som journalistisk uinteressante.

Rønne Ejendomshandel fortæller, at du har fortalt, at de kunne undgå negativ omtale ved at blive annoncør. Er det en praksis, som bornholm.nu har benyttet over for bornholmske erhvervsdrivende?

– Nej. I hvert fald ikke tilsigtet. Jeg følger de presseetiske regler. Ingen er sluppet for negativ omtale ved at annoncere, og jeg har også bragt negativ omtale af store annoncører, siger Bjarne Hansen.

SENESTE NYHEDER

15. OKT 2018 • 05:54 FOR ABONNENTER
Byggeri af nyt vandværk starter i denne uge
14. OKT 2018 • 13:40 FOR ABONNENTER
Arkæolog advarer mod overvanding af historisk holm

MEST LÆSTE BORNHOLM

Mest læste

12. OKT 2018 • 18:32 FOR ABONNENTER

Viking og Tejn mødes i første lokale opgør i e-sport

11. OKT 2018 • 14:05 FOR ABONNENTER

Pigefodbold er igen blevet populært på Bornholm

10. OKT 2018 • 09:21SPORT

BHS-Almeborg henter forstærkning