Bornholmer investerer i Kadeau: Jeg tror på kvaliteten og ambitionerne
Foto: Tommy Kaas

12. DEC 2017 • 08:40 • AF TOMMY KAAS

Bornholmer investerer i Kadeau: Jeg tror på kvaliteten og ambitionerne

Michelinrestauranten Kadeau får tilført ekstra kapital og nye kompetencer. Det sker, når de nye folk, Martin Smidt og bornholmeren Filip Lau bliver en del af familien bag virksomheden.

Mandag kom det frem, at de nye ejere har sikret en kapitalindsprøjtning på 6 millioner og 2,5 millioner kroner til de to selskaber, henholdsvis Kadeau Holding ApS og Kadeau København og Bornholm ApS, og det er en god nyhed for Kadeau.

– Folkene bag Kadeau har længe næret et ønske om et mere solidt økonomisk fundament og en strømlining og yderligere fokusering af hele organisationen. Det ønske er nu opfyldt, hedder det i en pressemeddelelse.

– Det er fantastisk, at vi kan præsentere vores nye partnere, og vi glæder os over denne kompetence- og kapitalmæssige saltvandsindsprøjtning til Kadeau, herunder ikke mindst til vores nyeste skud på stammen, nemlig Bobbabella, siger Rasmus Kofoed, der sammen med Nicolai Nørregaard stiftede Kadeau i 2007.

Bornholmeren Filip Lau, der er søn af tidligere butikschef i blandt andet Inspiration, Jens Lau, er til daglig konsulent og founding partner i konsulentvirksomheden ReD Associates. Han kommer i modsætning til Martin Smidt ikke til at indgå i selskabets drift.

– Vi har talt om muligheden for investering i over et år, og da muligheden bød sig, slog jeg til. Jeg investerer, fordi jeg tror på Kadeau-familiens kvaliteter og ambitioner, og ikke mindst på folkene bag. Min kærlighed til Bornholm spiller naturligvis også ind, siger Filip Lau, der altså fremover tager del i selskabet som såkaldt passiv investor.

SENESTE NYHEDER

15. JUL 2018 • 19:09 FOR ABONNENTER
Det sker ikke hver dag: Sjældent fund opdaget ved Arnager
15. JUL 2018 • 08:23 FOR ABONNENTER
Tørken koster dyrt: Landbrug har taget hul på vinterfoderet

MEST LÆSTE BORNHOLM

14. JUL 2018 • 06:02
Aakirkeby er klar til retrofest
14. JUL 2018 • 08:13 FOR ABONNENTER
Handelsstandsforening: Handl lokalt for alles skyld

Mest læste