Tradition blev sparet væk: Nu vil busselskab redde elevers skolerejse
Foto: Allan Rieck

22. SEP 2017 • 06:04 • AF ANETTE VESTERGAARD

Tradition blev sparet væk: Nu vil busselskab redde elevers skolerejse

For en uge siden så det sort ud for 9. klasserne på Hans Rømer Skolen i Aakirkeby. Et millionstort underskud på skolens regnskab tvang skoleleder Per Arndal til blandt andet at spare den årlige skolerejse væk – et tiltag, der skabte vrede og sorg blandt både forældre og elever.

Men nu har en af skolens faste samarbejdspartnere tilbudt en hjælpende hånd.

– Vi vil gerne hjælpe. Det kan ikke passe, at 9. klasserne på Hans Rømer Skolen skal være de eneste på Bormholm, der ikke kommer på skolerejse, siger Mark Palmquist fra Gudhjem Bus, der har kørt skolebus for eleverne de seneste to år.

– Vi kender eleverne, og sidste år kørte vi dem på skolerejse til Prag, hvor de besøgte en KZ-lejr og fik en masse kulturelle oplevelser. Ud over det sociale fællesskab fik eleverne indsigt i, hvordan livet er udenfor Danmark, siger han.

– Men først og fremmest er skolerejsen i 9. klasse en rejse, de har set frem til hele deres skoleliv. Den oplevelse skal vi ikke tage fra dem, siger Mark Palmquist.

Han har sammen med en et par samarbejdspartnere tilbudt at stille bus og chauffør til rådighed for Hans Rømer Skolen, et bidrag, der svarer til nogenlunde en tredjedel af rejsens samlede pris, som er anslået 114.000 kroner.

Det resterende beløb skal findes i løbet af efteråret. Tidligere på ugen annoncerede forældre på skolen en støtteforening, der skal samle penge ind.

SENESTE NYHEDER

18. OKT 2017 • 14:00NAVNE
Dødsfald
18. OKT 2017 • 13:55
Planteskole sat til salg
18. OKT 2017 • 13:04 KUN FOR ABONNENTER
Onsdagens leder: Hvor er der langt fra Svaneke til Allinge

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. OKT 2017 • 13:55
Planteskole sat til salg

Mest læste