Nye kalve lukker bisonskoven i to uger
Foto: Naturstyrelsen Bornholm

10. JUL 2017 • 14:04 • AF TOMMY KAAS

Nye kalve lukker bisonskoven i to uger

I weekenden kunne Naturstyrelsen Bornholm konstatere, at der er blevet født to nye bisonkalve. Derfor bliver der nu lukket for adgang til bisonskoven i Almindingen i en periode på to uger.

Det sker for at give de nyfødte kalve og deres mødre ro, oplyser Naturstyrelsen.

Med de to efternølere er der i alt blevet født fire bisonkalve i 2017.

Selv om hegnet er lukket, vil Naturstyrelsen gerne give turister og bornholmere mulighed for at opleve en guidet tur i bisonskoven. Derfor holdes en gratis rundvisning klokken 13 om torsdagen i begge de uger, hegnet er lukket.

Mødested er Lindesbjerghus, Chr. X vej 2, 3720 Aakirkeby.

Desuden har NaturBornholm fået tilladelse til at afholde sine betalte, guidede ture i Bisonskoven, mens hegnet er lukket. Turene ligger på tirsdage klokken 15 og fredage klokken 10 og starter også ved Lindesbjerghus.

SENESTE NYHEDER

19. JAN 2018 • 18:19 FOR ABONNENTER
Fredagens leder: Bornholmerne skal have særbehandling
19. JAN 2018 • 17:02 FOR ABONNENTER
Vi vil arrangere miniferier uden for sæsonen
19. JAN 2018 • 14:30 FOR ABONNENTER
Kæmpe billedgalleri: Kig ind i det nye campus
19. JAN 2018 • 13:13 FOR ABONNENTER
Juleskib og gebyrer: Her er Molslinjens svar til bornholmerne

MEST LÆSTE BORNHOLM

18. JAN 2018 • 08:31
Indbrud i Rønne-butik

Mest læste