Ny tyr har lavet herreklub i bisonskoven
Foto: Berit Hvassum

5. JUN 2017 • 09:31 • AF JENS STUBKJÆR

Ny tyr har lavet herreklub i bisonskoven

Som gæster i bisonskoven vil vide, så har det været almindeligt at se hele flokken gå samlet, hvis man har været heldig at finde dem.

Men i dag kan det forventes, at flokken på nu i alt 17 dyr vil gå i to forskellige grupper.

Det hænger sammen med den sociale struktur, som flokken har fundet ind i, efter at den nye tyr fra Polen er kommet til flokken, forklarer skovrider Søren Friese.

– Aller først gik den nye tyr lidt for sig selv. Efter lidt tid mødtes han med resten af flokken. Der skulle han så prøve kræfter med den tyr, der var der i forvejen. Det gik forholdsvis fredeligt. De skubber lidt til hinanden, indtil de finder ud af, hvem der er stærkest og tungest, siger han.

– Og så blev de to tyre faktisk bedste venner og gik sammen. De tog også en lille kammerat, en to-tre-årig tyrekalv med i deres herreklub. De går lidt for sig selv meget af tiden, fortæller Søren Friese, der ser det som en positiv udvikling:

– Ja, det er egentlig glædeligt, for sådan opfører de sig i naturen. Har de plads nok, går de ikke-kønsmodne i en flok og de kønsmodne tyre for sig. De har altså lavet en for bisoner normal struktur, og flokken er sjælden samlet. Og vi har jo haft lukket for at give dem ro til at finde den her sociale balance.

SENESTE NYHEDER

22. OKT 2017 • 08:22
Enlig spritbilit i Nexø
21. OKT 2017 • 20:41 KUN FOR ABONNENTER
På tur gennem den farvestrålende efterårsskov
21. OKT 2017 • 19:49 KUN FOR ABONNENTER
Punktum for travsæsonen: Socialdemokraterne trak fra
21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn
21. OKT 2017 • 17:05 KUN FOR ABONNENTER
Kampvogn går i hi

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn

Mest læste