Løssluppen ko i Poulsker – og mange andre nyheder fra Bornholms Politi
Arkivfoto: Berit Hvassum

15. MAJ 2017 • 08:56 • AF TOMMY KAAS

Løssluppen ko i Poulsker – og mange andre nyheder fra Bornholms Politi

Bornholms Politi har mandag morgen udsendt en døgnrapport, der er noget længere end sædvanligt. Vi bringer her nogle af historierne derfra:

På Poulskervej ved Poulsker Kirke blev der natten til mandag observeret en løs ko på vejen. Ejeren blev fundet, og koen blev bragt trygt hjem igen.

Fra en parkeret bil på Store Torv i Rønne blev der natten til søndag spillet meget høj musik. Efterfølgende blev unge mennesker, der sad i ti biler, bortvist fra stedet.

Lørdag sidst på aftenen kom der en anmeldelse om uro og uorden ved shelterpladsen ved Bofa på Torneværksvej i Rønne, hvor et større antal unge mennesker skulle være samlet. Ved patruljens ankomst var ingen personer at finde på stedet, men der var antændt bål, ligesom der lå en del knuste flasker.

En patrulje blev allerede fredag aften sendt til Bofa, hvor der blev truffet syv unge mennesker. Området var fyldt med affald, som de unge mennesker havde smidt og som de blev anmodet om at fjerne.

På Bedegadevej uden for Klemmensker blev der lørdag morgen observeret en hest. Ejeren blev fundet og hesten bragt hjem til stalden.

Ukendt gerningsmand har fredag sidst på eftermiddag brudt døren ind til et skur på på en ejendom i Sct. Klemensgade i Klemensker. Der er stjålet 67 kvadratmeter laminatgulv, undergulv samt 90 liter spartelmasse.

En 31-årig mand er blevet sigtet for dokumentfalsk ved at have ændret i et syrisk kørekort.

Fra en ejendom på Åkirkebyvej i Rønne er der torsdag aften stjålet et ukend antal Hasle-klinker samt noget kløvet brænde. Tyvekosterne er kørt væk på en trillebør.

En 16-årig dreng er sigtet for torsdag eftermiddag i Torvegade i Nexø at have kørt på en lille knallert, selv om han ikke havde erhvervet kørekort til den. Han havde desuden en passager med på knallerten.




SENESTE NYHEDER

23. OKT 2017 • 07:19SPORT
Stort o-løb udvides med bysprint
22. OKT 2017 • 14:04 KUN FOR ABONNENTER
Weekendens leder: En skål for Bornholm!

MEST LÆSTE BORNHOLM

21. OKT 2017 • 19:10
Martin vil lave gin i Tejn
22. OKT 2017 • 08:22
Enlig spritbilit i Nexø
21. OKT 2017 • 20:41 KUN FOR ABONNENTER

På tur gennem den farvestrålende efterårsskov

21. OKT 2017 • 19:49 KUN FOR ABONNENTER

Punktum for travsæsonen: Socialdemokraterne trak fra

21. OKT 2017 • 19:10

Martin vil lave gin i Tejn

21. OKT 2017 • 17:05 KUN FOR ABONNENTER

Kampvogn går i hi

Mest læste